Kathrine Abel
Som oplevelsesøkonom har jeg stærke kompetencer inden for procestilrettelæggelse og forståelse for gennemarbejdede løsninger på komplekse problemstillinger.
Som kreativt væsen ynder jeg, at arbejde på tværs af traditionelle faggrænser og er med min bachelor i dramaturgi rustet til at lede agile (innovations)processer.
Jeg har specialiseret mig inden for projektledelse, storytelling, marketing og brugerdreven oplevelsesdesign, og tilbyder effektiv procesdesign, ledelse samt workshopafvikling.
Jeg er god til dét, jeg gør – det kommer fra en naturlig refleksiv tilgang til verden; en tilgang, hvor intet overlades til tilfældighederne og hvor fundne tilfældigheder altid undersøges som muligheder for uudnyttet potentiale.
Da jeg var lille, smilede de voksne af mine uendelige spørgsmål og roste mig for min nysgerrighed. Selvsamme talenter gennemsyrer mit professionelle virke, hvor de hjælper mig til at basere løsningsforslag på konkrete fund, og derved sikrer, at mine resultater er værdiskabende og forankrede.
Og så er jeg virkelig god til at bygge alt muligt med en limpistol.
Fra Flaskepost til fremtiden
Foto: Nicolai Bælum Bech
“Kathrine Abel været ansat som eventkoordinator og dramaturg ved Aarhus Musikskole i forbindelse med Flaskepost til fremtiden. Kathrine har bl.a. lavet fundraising og vi har sammen rejst omtrent 240.000,- kroner i løbet af hendes ansættelse. Hun har skaffet sponsorprodukter og egenhændigt stået for tæt kontakt med store virksomheder i forbindelse med afviklingen.
Kathrine har endvidere haft ledelsesansvar over projektgruppen, bestående af et vekslende antal praktikanter og projektansatte. Hun har dagligt skullet bevæge sig selvstændigt mellem den overordnede ledelse af projektet og hands on praktiske opgaver”
Gunnild de Ridder – gbs@aarhus.dk
Udviklingskonsulent ved Aarhus Musikskole, Aarhus Kommune.
“Samarbejdet med Kathrine har været behageligt fordi hun altid er tydelig og direkte, og har skabt en vished omkring hvad hun laver og hvorfor. Hendes evne til at kommunikere sine observationer og overvejelser, er konstruktiv og skaber refleksion. Disse observationer og overvejelser er skarpe, nuancerede og inspirerende.”
Steen Bach Hansen – sbh@bhconsult.dk
Tidligere metodekonsulent hos Aarhus Politi og koordinator for kontaktpersons-ordningen ved Familiecenteret, Aarhus Kommune. Nu ejer af Bach Hansen Consult.
“Kathrine udarbejdede en slutbrugeranalyse af vores Skandinaviske marked i projektgruppe med tre øvrige akademikere. Kathrine fungerede som projektleder og udviste gode evner indenfor styring og ledelse. Hun har et godt øje for procestilrettelæggelse og forståelse for kommunikation på tværs af interessenter. Kathrine er analytisk skarp, ligesom hun kommunikerer tydeligt med, og til, sine kollegaer.
Camilla Simonsen – norringlund@mail.dk
Tidligere produkt- og marketingchef ved Baby Dan A/S.